Og så var der aben. Her er den længe efter. Min fars forhold til aben kan bedst beskrives som køligt. Få den ud af min stue - jeg får kvalme af dens mildhed og dens pels. Mig og min storebror morede os med at placere den nær den gamle når han vågnede og var lille. Så hang aben f.eks på hans sengegærde. Eller på gyngestativet. Jeg ved stadig ikke hvad det var, men den gjorde han rædselsslagen. For os var det bare en lille sød brun abe, men for min far...nogen gange lod vi den osse holde fjernbetjeningen til fjernsynet, og når han så rakte ud efter den mærkede han pels istedet for B og O, ansigtet han satte op. Som om han mærkede verdens ende. Mennesker! Mennesker hvad har jeg gjort for at fortjene dette? hvorfor har i atter placeret denne abe? Det var bare for sjov far. Og den ser da festlig ud med balloner.
