Engang blev næsten hele huset revet ned i forsøget på at finde guld. Min far var blevet ophidset af sin genbo, Mikkelsen der havde en gammel tegning med et kryds på over kvarteret. Mikkelsen holdt på at guldet var støbt ind i en væg ovre ved ham, men min far læste kortet anderledes, fandtes der guld var det ovre hos ham. Han havde i forvejen fundet flere tegn på at manden der havde boet der før var sjælelig utilbens. Hamrer man søm i sit hus fordi det regner er man gal, og gør med det mod tordenvejr er man for alvor syg i roen. Så derfor bestilte min far en håndværker til at hamre huset op, for som han sagde, finder vi guldet er al reparation jo rigelig betalt. Desværre fandt de ingenting. Det tog 3 år og mange omgange til Anders Holst, at få huset til at fremstå bare nogenlunde igen. Håndværkeren, det var vist nok en lærling, var den eneste der var glad, han gik rundt med et saligt smil på læben, mens min mor lå i sin seng under 40 jerndyner, og jamrede.
