den sorte tandlæge

Jeg lærer aldrig at bade nøgen, ligesom den sorte tandlæge og hans kone sagde min far, og sukkede. Men de bader da heller ikke nøgne? Jo mentalt. De bader tilsyneladende med tøj på men indenunder er de nøgne og flippede. Men det er du da osse far? Ikke nøgen i samme grad, jeg bærer mine badebukser med eftertænksomhed, jeg kaster mig i bølgerne med et behov, de blotter sig hver gang, det er grænseoverskridende at stå i en busk og se på når de hopper i nede ved Themsvej. Det er denne ladhed igen, tænk at tro man har lov at være nøgen og blottet i offentlig tankezone. Men du plejer da aldrig at gå op i grænser ellers far, du er da grænseløshedens mester hvis nogen er det. Det er muligt men jeg bader ikke for at vise mine ben jeg bader for at gøre mig fugtig som en elefant i et vandhul. Men dine badebukser er så små at man kan se dine klunker. Ja men det er tanken der tæller. Og mine klunker er ikke nær så flippede som den sorte tandlæges som sikkert bedøver dem så de kan være lange og mandige i havet, sagde han bittert. Så kvinderne kan svømme ind i den sorte tandlæges klunkeruser. Sådan bader jeg ikke, jeg vedkender mig mine af havet kølede og tætpakkede klunker. Men jeg tilhører jo osse en anden generation. Under krigen var vi aldrig nøgne. Vi var mørklagde, blåøjede gik med solbriller for ikke at blive bombemål. Jeg synes du er langt ude med dine teorier nu far. Det passer jo heller ikke. Selvfølgelig var i nøgne under krigen. Ellers kunne der jo ikke fødes børn. Nej det kan du ha ret i. Men det er ikke ikke nøgenhed som idag. Og den sorte tandlæge driver mig til vanvid, han cykler osse på arbejde uden en trevl på kroppen, smilet stripper! og konen bakker nøgen ud af deres indkørsel. Bare se min røv, jeg er fri synes de at sige. Alle de gange jeg har været ovre og lege har de altså haft tøj på. Ja meget kan skjules i ord min dreng. Men ikke sjælens ubodelige nøgenhed.