Min far havde en dybdepsykologisk radio der kunne sende meget komplekse udsendelser, som ikke var annonceret. De skulle som bekendt trommes frem på armlænet først, før radioen så umærkeligt skiftede emne og kompleksitet. På et tidspunkt skiftede han radioen ud med en mere moderne. Det fortrød han hurtigt. For den nye radio kunne ikke spille nær så mange "dybdepsykologiske musiknumre" som den gamle. Den havde osse et fjernsyn, som når man tændte det, lavede hvid skærm, som min far syntes var i dialog med radioen på en usædvanlig rytmisk måde. Han plejede at skrue helt ned for fjernsynet, på den måde var radioens ikke vare dybdepsykologisk den var osse i stereo med fjernsyns-rorshack prøvebillede. I mange år stod den ude i skuret hvor mig og mine brødre boede lige før vi flyttede hjemmefra. Han kunne nok ikke nænne at smide den ud. Der var min mor mere kontant, hun indkapslede den bare mere og mere i ragelse, indtil den blev usynlig og kunne smides på lossepladsen.
