Schenko min fars første hund, var hans timeglas da han blev pensioneret som 53 årig. Den almindelige tid blev hurtigt ophævet, den kan man ikke respektere når man er udenfor arbejdsmarkedet. Men hunden, når den kom ind og stillede sig i døren med sit dryppende skæg og sine kloge øjne, så forstod min far at klokken var mange. Tiden er ulden sagde han engang og hentydede til sin hund. Så måtte han enten gå i seng eller ud og lave noget biksemad, eller se at komme af sted på sin nattevandring. Kommer du der gode hund? Er timen faldet i slag? Årh gud, jeg sad vist lige og blundede. De var uadskillelige de to. Men det er tiden jo osse fra os andre. Da schenko døde, mistede min far på nogen måder sin orientering. Han fik godtnok hurtigt en ny hund, oven i købet den samme race, men den ville ikke være vækkeur. Den var uopdragen.
