torsdag den 12. marts 2009

Uden dyr, flere kvælertag


Dyr har altid indgået som lynafleder i min familie. Uden dyrene havde vi været meget mere grusomme ved hinanden. Mange kvælertag er blevet udgået ved at en hund er kommet ind og logret med sin hale. Faktisk kan man sige at dyr har virket præventivt på mange frygtelige forbrydelser. Hvis min far ikke havde haft Schenko, i 1988, var han sandsynligvis død af en stok i baghovedet. Så havde en af mine brødre siddet i fængsel, og på den måde fået kontakt til Jønke. Og hvis jeg ikke havde haft Susi nu, ville jeg ha været federe og dermed osse mere krigerisk. Bøger ville aldrig opnå nogen mildhed. De ville alle sammen slutte i en skakt. Mange dæk på cykler ville være piftet nu. Flere ænder ville ha mærket drillerier og forfølgelse, færre mennesker ville være blevet hilst på.
Dyr har altid haft en vigtig funktion, de er stenen til at male livets vrede korn, ligesom den i kråsen. Hunde har en særlig plads i kulten. Uden hundes bjæffen, uden hundes brækken sig på tæppe, uden hundes underligheder, og deres biden lopper, var vi ikke der hvor vi var idag. Det er ikke altid at vi har dem. De dør jo. Men de ligger altid et eller andet sted i periferien, og emmer deres pels og skubber stikdåser, snuser støv, og knurrer i søvne. Uden dem var vi forlængst blevet skåret ud, og filleteret.