torsdag den 26. marts 2009

Min far sagde altid, skriv mit barn, jo mere du skriver nu jo mere har du af ret til at gå i opløsning senere. Det er meget enkelt skriv, og se og smag og elsk, og skid og stejf men lad være med at sætte dig ned før du er over de 50. Du kommer aldrig op igen af den forpulede sorte sofa. Du kan tromme alt du vil, når du først blir fed, kan du ikke opnå mere. Og tro mig jeg har kendt mange der satte sig for tidligt, flotte navne havde de, enorme arme osse. Favnende fossiler er der nok af. Så længe du holder dig i bevægelse er du parat til når den virkelig kommer. Hvilken en far? Inspirationen. Den store inspiration, der kommer til dig ENGANG I DIT LIV. Er den da kommet til dig far. Nej men jeg har osse siddet ned længe, med mine enorme abearme og mit skæg på næsen. Ja far. Ti stille. hold dig i gang! ja far. Hold kæft og bevæg dig menneske!