Nogen gange var film ikke så gode at se i min familie. De påvirkede os for meget. Min mor tudede når der var kærlighedsfilm og sagde uffda og rødmede når der var nogen der kyssede. I min fars tilfælde var det mere gyserfilm. Efter vi havde set "Invasion of the bobysnachers" med donald sutherland i hovedrollen, beordrede min far alle rabarberne fjernet. Jeg elskede rabarber og var derfor meget imod. Det skændtes vi meget om. Min far påstod han aldrig ville kunne slappe af derude, med mindre vi kappede rabarberne ned. Det var særlig blomsterne der gav ham kuldegysninger. Den overdrevne knop på en så lille plante. Det forekom ham unaturligt. Men han fik lov til at gøre det selv. Vi andre som var mere vant til gyser film var lige glade. Han slog nok 3/4 dele ned på en formiddag, der var mange. Og de groede lige oven i schenkos grav, så væksten var særlig gødet. Hvilket selvfølgelig ikke gjorde sagen bedre for min far. Hvis han så bare havde brugt en kniv istedet for den gamle le. Om aftenen kom der styrmand Karlsens flammer. Den film hindrede den totale udryddelse af vores rabarber. For den gjorde min far mild. I det hele taget: gamle danske film har reddet mange dyr og planter fra at dø i min familie.
