Vi havde arvet det meste fra tyskland. Dvs det var krigsgods. Skæbnesvangert møblement. Lige efter 1. verdenskrig var økonomien gået amok i stort set hele europa. Men i Tyskland havde de hyper-inflation. Om vi børn vidste hvad det var? Det var når pengene fra den ene dag til den næste blev værdiløse. Tilsidst var der ikke andet at sælge end smykker og møbler. Min farfar havde hentet det selv. Der havde stået en hel familie på trappestenen nede i Lubeck. Min farfar havde betalt godt, men ikke godt nok. efterhånden som han bar ud til den ventende hestekærre, blev der færre og færre mandfolk til at bære. Familien havde skudt sig en efter en. Det er blodmøbler sagde min far når han var ond. Møbler båret af mennesker der har skudt sig. Der er ikke mange billeder fra dengang de stod hos mine forældre. Min far fik os overbevidst om at det ikke var godt at filme krigsgods. Om vi vidste hvordan man ved om noget er krigsgods? Der er skuffer der binder. Hvorfor? fordi nogen holder i dem inde fra.
