Min far nåede ikke at møde min yngste datter. Hun tilhørte den tusindtallige skare af skrigere, som han klukkende kaldte dem før han låste døren ind til stuen. Tænk hvad vi har fostret af lemmer og ben Gerd råbte han nogen gange gennem væggen ud til køkkenet hvor min mor for rundt om sig selv, for at rose på svensk: "nææhmen hvar sjusigt!" og samle børnebørnstegninger ind. Jeg beklager sagde han andre gange, altid gennem væggen. Det er lørdag, jeg ætser for meget idag.
