Min mor blev stiktosset da hun fandt de her glas istedet for sin ribsgelé inde i køkkenskabet. Min far havde lovet at passe på dem for en ven. Det er jo ikke mennesker Gerd, undskyldte min far som havde tømmermænd, og muligvis ikke kunne huske hvor de kom fra. Det er bare nogen tidlige skabninger mumlede han, opstået af mudderet, for længe længe siden. Men min mor jamrede og klagede sig. Nu måtte hun ikke bare vaske "skåpet rent." Men smide hele høsten af marmelade ud, og sørge for at afluse hele børneflokken for at den ikke skulle blive smittet af det der var inden i glassene. Min far rystede på hovedet, og gik ud og brækkede sig. Imens stod glassene på bordet ude i køkkenet. Jeg skal nok finde ud af hvem de tilhører Gerd råbte han mellem brækrunderne. De - tilhører - jo - nok - et - venligt - væsen. jeg skal nok. Om han dog ikke nok ville smide dem ud. Men det kunne min far ikke overskue, dels var han for dårlig, og dels kunne der jo være tale om selveste the missing link. I hvert fald så de muntre ud, ham i det bagerste glas i hvert fald.
