tavshedsspekulant

Ved familiefrokosterne kom der nogen gange en dame med ovre fra Sverige, det var en tante, langt ude til min mor. Min far undgik så vidt muligt at sidde ved siden af hende. Den ene gang han havde gjort det havde han kedet sig. Hun er tavshedsspekulant, forklarede han. Et menneske der udnytter sin tavshed til at sige mere end alle andre. Det er nok det man ville kalde en partyspoiler idag, bortset fra denne tante, ifølge min far, var gjort af et materiale, som kunne minde om vådt ler, kom man til at røre hende, satte det spor. Siderne i det damemenneske er glatte og stejle. Forsøg for guds skyld ikke at indlede en snak! Vi var meget varsomme. Kunne kun lige sige goddag. Men det er ikke sikkert hun har mærket noget, min far placerede gerne hans seneste bekendtskaber af ludere og lommetyve, nede i hendes hjørne. De ville jo gerne gøre sig til. Jo fuldere de blev des mere spekulerede hun i det. Ind imellem stjal jeg mig til at kigge. Hun sad helt rank, og svedte. Huden svedte fordi hun arbejdede på at omdanne ludernes lodne ord til tavshed. Jeg var utrolig bange for hende.