Når efterårstormen kom, skyllede der muslingeskaller op i vores have. Som regel var de tomme. Vi lod dem gerne ligge, de var gode at kvase. Nogen år dækkede de nærmest hele haven. så befalede min far store østersdag, det lyder smukkere end det var, vi skulle bare skovle indkørslen fri. Det er egentligt mærkeligt når jeg tænker over det. Der lå ingen muslingeskaller i de andre haver. Men vores have blev fyldt. Der var osse de her handsker med sand i. Og krabber der havde mistet orienteringen. Og fyrtårne der brølede i det fjerne. Og hav-katte. Store fede dyr der åd mælk med cement i, så de stivnede i flotte positurer. Der var osse klager, breve forfattet med trusler. Der stinker af hav hos jer hver gang i oktober.
