torsdag den 12. februar 2009


Lidt nede af en vej, ikke så farligt langt væk fra selve Risskov lå der en forfalden Mølle, måske var det bare et gammelt hus. Vi cyklede derud engang om året, min far og mig. Efterhånden blev den mest af alt et ritual. En slags smerte tur for afsøgning af den menneskelige kerne, som min far engang kaldte turen. Som barn nød jeg mest bare selve turen. De pludselige marker. Provinsens grænse. Min fars sjældne fysiske forsøg. Hvor han rent faktisk sad på en cykel. Spændingen var til at tage og føle på. Det var tydeligt min far havde et budskab. Vi skulle bare lige gennem den forstad. Den regnbyge. Det vejr så var vi fremme ved den hvide bygning med de knuste staldvinduer, og efter vinterstormen i 82 var der heller ikke længere noget tag. Og mig der altid stod af som den første indtil min far havde prustet sig op af bakken. Jeg vidste godt hvad han ville sige. Han havde sagt det mange gange før. Desuden var det jo en lignelse. Dem havde han utallige af. Det var nok hans indre Edgar Allen Poe. Den tragiske split i Uffe Blendstrup

Der boede mørkets magister min søn. Hvem? Mørkets magister. Et menneske som gik gennem meget ondt for at finde ud af meningen med livet. Fandt han den så? Intet menneske der leder efter meningen med livet finder den sagde min far. De higer og søger men finder ikke andet end sig selv. Der er tale om det mest introverte menneske jeg har kendt sagde min far. Hvor kendte du ham fra? Det er en lang historie, vi studerede sammen. Medicin, Jura, filosofi, matematiske kurver. Han var dygtig, men samtidig var han kedeligt selskab. Jeg hadede at ha ham med på slæb når vi skulle i byen. Han sugede stemningen til sig. Til sidst var han nærmest det han hed. Bortset fra han aldrig blev magister. Hvad blev han så? En tung mørk skikkelse der søgte indad og i sin søgen blev tungere og tungere. Arbejdede han osse på kommunehospitalet? Hvad tænker du på? Ja blev han psykolog? Ingen anelse. Jeg slap forbindelsen med ham længe inden vi flyttede til Århus. Men hvor ved du så fra han boede her. Min far så på mig. Han bor i alle ruiner. Den her er kun en af mange. Og så er den jo osse tættere på end den han har i Søllerød og fåre vejle.