tirsdag den 29. maj 2012

En gang om året kom jernmanden forbi for at nedbryde det metal vi ikke forstod. Så slæbte vi alle mulige dinegenoter, præmier, jernsenge og køkkengrej ud til "nedbrydning og videre henkogning i natur." for engangs skyld tror jeg det var noget mine forældre var enige om. De havde også mange ting fra jernalderen, særligt tremmesenge.  kender ud noget til dette rør med piskeris Gerd? nei.  Så er det jern mandens.  Jern manden var altid meget venlig. Jeg tror han nød der var så meget der skulle skæres op. Min far placerede sig på sin stol som han plejede. Og min mor fik hjælp med jernet af os. lugten af krudt og maling hang i luften. Alle døre og skuffer stod åbne. Også de særlige kæmpelåger i det mørke teaktræs skab i gangen som ellers mest brugtes til at glemme familierædslerne som ingen turde sige var grimme.  jernmanden arbejdede både med nedstryger og sav. Det fortaltes han lå inde med bjerge af møtrikker, og fuglebure som var det eneste han ikke kunne komme af med.  Vi havde ingen fuglebure. men vi havde masser af mærkeligt jern. Græslsåmaskinen sagde klonk og klank i flere uger efter.  Mine forældre var utroligt lettede når han var færdig.   Her går man og hegner hinanden ind. Nu var de frie til at købe nye jernmonstre.