tirsdag den 29. maj 2012

det skete min mors sy veninder fik lov at komme i audiens hos min far. Det var gerne hvis de havde været der overdrevent længe, dvs. over 30 minutter. Men det var ikke altid min mors syveninder havde lyst. Det virker som om din mand har flere dagsordner. Det forstod min mor jo ikke.  for hende var min far aldeles troværdig.  jeg lå nogen gange og gemte mig under sofaen når de kom i audiens. Om de nogensinde havde følt en pervers lyst i forbindelse med deres fransk kurser? Om de på nogen måde kunne tænkes at bruge deres fransk kursus som en art flugt fra deres røvsyge mand? Om de kunne tænkes at anvende franske gloser som erstatning for kvindelig drift, og trang til kager? Om deres eventuelle venskab med gerd lillian ville indbefatte flere timer hver uge, eller om der ville være tale om nobelt besøg engang om året når han alligevel var til frisør? Om de i så fald kunne udpege disse tidspunkter på forhånd. Om de led af drømme om kvindehersken? småtskårne lår og brændte grimhedsføntørrere hvis brug kunne smitte ellers helt normale nydelige kvinder? for så ville han gerne se sig fri, på vegne af ham selv og på gerd Lillians.  Mange kom aldrig tilbage. Men der var en der kom igen. Det var hende ovre fra stenkløvervej som ligesom min mor havde en høreskade og som for øvrigt hed Rita.