onsdag den 30. maj 2012
da min far var ung var det meget in at have "indolente øjne." Mænd måtte gerne fremstå lidt mystiske med hængende blikke ala Al capone er arbejdsløs. sådan lidt. "Heeei hvad er den af? morgen siger du. Naarh jeg tager dagen som den kommer lille de. Jeg forstaar mig dårligt på den stress og jag der kendetegner dette vort samfund. Jeg er mest til natklubber og opiater. Jeg danser gerne langsomt. Men jeg favner dem naturligvis med glæde. "
Sådan er det ikke idag. Idag skal man helst fremstå som en musvåge eller en ugle på sin meget vågne gren. Opbragt som en job jæger på evig jagt efter opvagte stunder. Jeg har lagt mærke til at mange politologer og politikere til højre for midten har anlagt særligt stirrende øjne, som var deres øjne ikke blikke men jordkloder af utrolig vred forurettethed. Det minder lidt om jorden lige inden et vulkan udbrud. men jeg ved ikke hvad der er bedst. Jeg kunne godt blive nervøs når min far forsynede sig med rabarbergrød med al capone blikket.
