mandag den 14. september 2009

Prins Ingolf


Min far har kørt sæbekasseløb mod Grev Ingolf. Han kørte side om side med den mærkelige dreng, da de var jævnaldrende, senere voksede min far fra greven, fordi greven, stadigvæk ifølge min far brugte alle sine kræfter på at udvikle sine tænder. Min fars bil blev skubbet af hans storebror og hans ven der døde fordi han faldt ned af en trappe, Grev ingolf blev skubbet af 3 kongelige dværge. Min far var lige ved at vinde påstod han. Men så trak dværgene fra. Og så vandt grev ingolf, i sin seje vogn. Der stod Adler på siden, og et tal. På min fars sæbekassebil stod der ikke noget.