Det med Ordner har altid ligget til min familie. Desværre er der ikke mange i min slægt der har gjort sig fortjent til dem. Derfor har det fra gammel tid været kotyme at opfinde dem selv og så mere eller mindre lirke dem ind på brystet. Min far fik fremstillet nogle særlige til sit bryllup, og jeg har fra barnsben osse haft ordner på mit tøj. Vi fik dem for mange ting, når vi ryddede op på vores værelser, var det dem af gul marcipan. Til min konfirmation var det en af messing. Til barnet der blev menneske, stod der bagpå. Skulle jeg blive tilbudt elefant ordenen en dag, vil jeg derfor heller ikke takke nej. Jeg er ikke republikaner. Jeg er monarkistisk ligesom min far, og ligessom ham vild med ordner. Min far fik smeltet sin dåbsske om til en slags mønt til dagen. Præsten kiggede længe på den huskede han, før han langt om længe gik i gang med ritualet. Ordner er i sig selv noget særligt. Men de bedste ordner er alligevel dem som andre hænger på dig.
