Inde i alkoven over mig og min storebrors køjesenge var der en lille skunk, der stod resterne af det romerske rige. Det var en kollosal statue af marmor som var kommet til Danmark under mystiske omstændigheder i tiden omkring 30 års krigen. Vores tip tip tip oldefar havde kappet hovedet af en Wendisk landsknægt og der var tale om krigs-gods. Vi fik ikke lov at kigge ind til den gamle dame særlig tit, dertil var konsekvenserne for romerriget for store. Tænk hvis det gik op for damen at hun ikke længere befandt sig i Rom men i et tresserhus alkove. Min far sagde at romerriget lige så meget var en ide, og ideer havde det med at sive. Han ønskede derfor ikke at vi fik for meget kontakt civilisationerne i mellem. Vi skulle nødig ha en ny nero i den blendstrup-malmstrømske slægt. Min far lod mig derfor kun tage et billede med min kodakklik.
