mandag den 14. september 2009

Bums for vorherre


Havde min far ikke fundet min mor havde han nok levet som bums. Hans intelligens kunne ingen tage fra ham, men ligesom næser går i arv, gør vagabonden det osse. Han ville nok ikke have levet på gaden, men at dømme af de mange breve jeg har fundet fra hans ungdom, var han flere gange tæt på at gå i hundene, i hvert fald mentalt. Det var nok følsomheden der reddede ham, det og så hans evne til at snøre svenske piger til at synes han var Gud. Nogen gange når vi sad om natten, fandt han sin gamle "spritterfrakke" frem. Så morede vi os med at gå gennem den tågede forstad, et stk gammel bums og et stk. kommende. grænseløsheden, det er den du skal kende. Der var en sær forventning i os begge, om at turen før eller siden ville føre væk fra vores vej, og ud på landet.