En af de kvinder min far havde set som barn i Kino biografen - hed Clara Bow. Det var en stumfilmsstjerne der ikke overlevede springet over til tonefilmen. Min far har ikke været mere end 5-6 år, da Clara Bow kom ind i hans liv. Han øvede sig derhjemme foran spejlet på den stumme flirt. Han kunne så i halve timer og række armene ud og lade dem tegne et slot, en tråd og et rige. Sådan ville han gøre hvis han mødte Clara Bow. Han havde osse et tegn for ishus, det var en stor firkant med en vaffel. Vaflen kunne godt ligne en måge, det måtte han på en eller anden måde have afklaret med Clara Bow. Men de havde jo masser af tid når først de havde udvekslet de første høfligheder. De skulle bo i Præstø. Og fordi hun var fra stumfilmen vidste min far godt de ikke kunne gå ture på alt for knudrede stier. Det skulle gå ligeud, for det gik hurtigt.
