mandag den 4. juni 2012

Og nu vi er ved det. Hækken er der heller ikke mere. Termometret som ikke virkede er væk. det viste ellers altid høj sol og 25 grader om vinteren.  der hang flere længere nede af muren. Et sort et. med store tal, som viste mere negative vejrtemperaturer. Den havegang har jeg siddet og kigget ud af i mange år. Der har katten pusher hvæset af rex, indtil den flygtede om bag skuret. I de sidste år stod der damp ud fra tørretumbleren.  Der lå altid bjerge af nødder helt ind i november, når min far havde været for slem og ikke havde kræfter til at samle nødderne op.  Det var den mine venner sneg sig ind af når de kom med sprut og ville være fri for den gamle. Så låste de knallerterne ude på vejen og sneg sig ind under køkkenvinduet. Idag er der et stort hvidt hus på grunden.  Selv æskerne med tændstikker og visdomstænder er gravet op.  Udsigten findes kun her.  Telefonmanden bor dog stadig overfor.  Hans hus er altid nyt i min erindring.  Ringklokken virker.  Den har en moderne standard lyd. Vores lød som en kimen fra en forladt falck station.  Han er ikke hjemme. Men det er hans sønner, som er yngre end mig.  Om jeg må låne det sidste nummer af telefonhåndbogen mine gamle er kommet til at smide deres ud, og evt. et par dåseøl, det er til min far. Ungerne kigger over min skulder på indkørslen og hækken der er høj og trænger til at blive klippet hvad jeg gør i morgen mod 400 kroner.  Ja det behøver ikke være så mange øl det er bare...Han så at Jørn kom hjem fra Tyskland med en trailer i går.