det er ligesom med universet. Når først solen er død, går tingene i stykker under flytning eller også forsvinder arvesølvet i alle retninger. Men det afhænger selvfølgelig af øjnene der ser det. jeg har kopieret det billede fra harddisk til harddisk. Så snart harddisken begynder at sige lyde ryger mappen Risskov over på en ny. Det er rart at have et billede af tingene som de var da de var. Jeg synes de stod rigtigt i pejsestuen. Der havde tingene stået i mands minde. jeg behøvede ikke engang se det med mine egne øjne, jeg vidste tingene stod som de stod, for det havde de gjort i hvert fald siden jeg var 10. røgen trak på en bestemt måde gennem pejsestuen der. Fjernvarmen fra klinkegulvet gav trækken fra vinduerne og spjældet over pejsen, et modspil. lysestagen var varm i bunden men iskold på selve lyseholderne. Den står i sydhavnen tror jeg. Idag ved jeg ikke hvad der er blevet af klokken. Gardinet indgik i en toga. Barnet på det store billede bor i fakse ladeplads. Lige nu blæser oldemors servante rundt i stjernebilledet tyren. Uret på chartollet står på klintevej. chartollet står i norge. Dugen i korsør. Det forsvinder i alle retninger. På ti år er afstanden vokset enormt. engang havde tingene deres plads i en pejsestue. Nu kan man knapt nok tilbagelægge afstanden mellem lysekronen og chartollet på en dag.
