Min far lå i sin sygeseng da jeg viste ham et billede af min datter. du skal ikke tage dig af hun ligger ned. Hun kan så mange andre ting. Min far sagde ikke noget. Det var i ugen før hans meget vågne tid som så efterfulgtes af den bratte død. jeg holdt skiftevis billedet af min datter tæt på og langt fra, fordi jeg var i tvivl om sygdommen gjorde ham lang eller nærsynet. Jeg elskede min datter og var stolt af hendes mange evolutionære spring. Det var naturligvis længe før sproget og den oprejste gang. det var dengang hendes fingre holdtes inde af fingerløse handsker for ikke at de skulle falde af eller gud for byde det blive til kløer. Min kone mente jeg skulle have vist ham et andet. Særligt når han ikke havde langt igen. Jeg var mest optaget af at vise min far jeg havde skabt et menneske. Der er så meget unge førstegangs forældre bekymrer sig om.
