Her er der en vej. Det var den vej jeg så mens han så en vej til stranden. Vi mennesker ser aldrig det samme. Vi lader bare som om. Det giver fælleskab at tro vi ikke er alene. Gennem hele min barndom troede jeg jeg var en del af en familie der så det samme. Men som voksen er jeg blevet klar over det ikke er sandt. Når jeg møder mine brødre fortæller de mig noget jeg aldrig har set. Men jeg nikker altid og siger. Det er nemlig rigtigt Kristian! sådan var det. Men jeg fuldfører aldrig sætningen for sæt nu jeg siger noget forkert. Vi kan sidde og snakke hele nætter sådan. Det hedder virkelighedsafstemning over øl. Og når vi skilles sidder verdensbilledet sammen. Så var vi der på samme tid. Så åbnede vi de samme døre. Og fandt tingene i den samme skuffe. I op til en uge bagefter kan vi ringe uden fare for at sige noget forkert...så bryder det sammen fordi vi når alt kommer til alt ikke ser det samme. Jeg har en tilbagevendende drøm. Min bror beder mig hente frimærkealbummet i køkkenet på blåmunkevej. Jeg roder skuffen igennem men finder kun børnetegninger og stilehæfter. jeg kan ikke nænne at sige til min storebror at albummet ikke ligger i den skuffe. Så jeg sniger mig ud af køkkenvinduet.
Her er en vej. Der var dage jeg så heste på den vej. Og sjældne marsk fugle. Og jægere der ventede med at gå til vi var gået. Jeg holdt min far ved armen. Han holdt hunden så den ikke gik i stå. Der var dage hvor vi så det samme hus. Så blev vi så glade. Der er lys i vinduerne se! åh du kan tro jeg ser det. Men der var en fjern rumlen. Stormen var under os. Den trængte gennem vores utætheder i sålen. Når helvedes havestole (dem der klapper sammen uden grund) bankede mod jorden nedefra begyndte min far at tale om Vejlby Risskov Idrætsklub. Han snakkede altid om at der stod 2-2 mellem vri og rønde. jo højere stormen lød jo mere fodboldsnak. Men jeg vidste det var løgn og latin. Han så poplerne. Jeg så poplerne. Vi hørte dem også begge brøle. Vores munde drejede sig mod stormen. Det er vel nok en dejlig sommerdag min dreng? ja far. Man mærker sådan sommeren komme.
