mandag den 17. januar 2011

Pibe pUF PUF


Når barnet fylder 13 skal ha ha en pibe og en snaps og så skal han ellers koncentrere sig om at udvikle skæg. Kommer skægget ikke af sig selv, kan han evt male det på sig. Eller hvis livet vil det, kan forskellige skræmmeøvelser også med held bruges til at udvikle det. I dette tilfælde vil skægget ganske vist ofte blive gråt. Således sagde faren, kort før den store konfirmation, som han forberedte med omfattende druk i dagene forud. Min mor brækkede armen på vej hjem fra kirken, men var alligevel i stand til at servere for gæsterne. Min far lagde vist ikke mærke til noget, men han sad også godt, mellem gross gretchen og Lilly, en god bekendt og escort dame der dengang kom sammen med Adam hendes ruffer, og tyran. Konfirmationen forløb planmæssigt. Der var kun 2 slagsmål. Men masser af Poul Dissing og krammere og fald på trapper. Det var heller ikke mig der havde inviteret mine gæster. Til gengæld fik jeg min første pibe og en ronson lighter. Jeg følte mig utrolig stor. Og moden som ind i helvede. 2 år senere var jeg stadig kun en meter og femogtres, til gengæld var jeg rigtig god til at hoste blod og se gul ud i hovedet. Men da jeg var også gået over til min fars herlige hvide kings.