søndag den 16. januar 2011


jeg har arvet min fars drømme. I min familie arver vi sjældent kun møbler. Fra min far fik jeg følgende drømme skrevet ind i testamentet. 12 om gæld. Som regel til købmanden i Store Regnegade. Formfuldendte breve. Al den tiggergang. Deres usvigeligt U.Blendstrup. 20 om adling. Oftest ser jeg mig selv i uniform på besøg hos min fars svenske svigerfamilie i Mølndal. MIn mors gigantiske svenske overlægefar rækker min far en kniv med sildesalat og stikker den i brystet på ham. Istedet for at dø antager min far træk af personerne fra kong salomons miner.
Mareridt. Ikke mange. Min far led ikke af mareridt særligt tit. Levende begravet går han rundt som overtjener i det sunkne Titanic. Lyden af de blege knoer der banker på kahytdøre forekommer mig rædselsvækkende, mens der balanceres med en bakke med blegt mad og vin i karaffel. Your Breakfast madame? Rusten driver fra de oplyste korridorer. Han har været overtjener alene i mange år. Drømt så dybt i hjernebarkens morianergrav at det kun kan drømmes til ende. Mareridtet om at være fanget i en defekt elkoger. Uendelig langsom opløsning blandt kalk. Drøm om den kvinde han aldrig fik. Anette fra Virum. Pragtfuld kvinde. I drømmen kan jeg mærke han virkelig har drømt hende til. Hun Anette fremstår rapkæftet, smilerynket og vital, og brysterne, jeg tør slet ikke nævne brysterne, jo de er placeret i affyringsramper på space kennedy. I drømmen følger jeg nedtællingen. Enorme brændstof-raketter, min fars og mange andre mænds kærlighed til hende, brøler brysterne til vejrs, hvorpå jeg omkommer i tårevædede stikflammer. Fra da af er der kun samtaler med hans majestæt kong kristian d. 9. I testamentet er drømmen om Anette markeret med rødt. Måske fordi der var tale om en livslang ugengældt kærlighed. Sådan er der jo så meget.