tirsdag den 18. januar 2011


Min far var meget skeptisk overfor ØK projektet. En ting var som sagt det at jeg ikke fik stilling som direktør, en anden ting var det vi foretog os. Det forekom ham suspekt. I skriver digte, men hvad driver i det til? Det er et fælleskab far, vi læser hinandens digte. Ja tak brummede han, jeg kendte også mange der åd ferietabletter og lignede greven af monte cristo. Men de blev sgu ikke til en skid. Halvstuderede røvere du. Det er hvad i blir. Havde jeg vidst det da jeg sendte dig derover til dit indledede møde med denne Martin Budtz, var du aldrig blevet sendt i vej. Rystende forhold. Narkomaner og langtidsledige drønnerter, falske fuglekonger til hobe. Føj for satan for en flok. I er sikkert også fulde hele ugen. Nej vi arbejder faktisk hårdt på at udgive et tidsskrift. Tidskrift!? er det denne pampflet af urimede smørerier?! Og hvem er disse mennesker Jens. Hvem er de?! Nogen har skrevet i mange år, andre kommer bare ind fra gaden. Ja...så. Ligesom mændenes hjem. Tragisk. Såre tragisk. Gerd. Lav mig nogen æg. Jeg låser døren. Din dreng går af fortabelsens vej. Og det går hurtigt. Menneskebarn hvad skal der da blive af dig.