mandag den 19. januar 2009

Time-out hånden


Min far havde en kunstig hånd som han brugte når han manglede ord for noget han skulle sige. Han brugte den når han trængte til en "time-out." Som regel var det efter en herretur i byen. Engang hang den over hans dør på et lille søm og svingede. Han var lige gået i seng da jeg stod op. Jeg forbandt den straks med et bornholmerur. Hånden var pendulet. Mine brødre gad hverken eje eller se den hånd da far var død. Men jeg er jo besat af min far, og nu indgår hånden osse i mit liv. For det meste er det dog dyrene der mærker hånden - så de ved hvornår jeg trænger til en time-out i deres tiggeri. Mærk hånden kære dyr! Kaktus, katten, er dog efterhånden så vandt til hånden at den ikke virker mere. Men susi- hunden, blir stadig noget pikeret når der ligger en hånd på dens hale. Håndens guldalder var da den var med i banken. Min far har truet sig til en ekstra sparegris med den hånd. Idag var han sgu nok røget i fængsel men dengang fik han lov at stå og pege på en globus af ler og hviske: Mine børn skal vel ikke mangle planeter til deres sparepenge? Men ellers blir den ikke meget brugt, jeg trænger måske ikke nær så meget til time-out´s som min far.