Far besøger mig på hospitalet

Vi er på Bispebjerg, på en af de åbne afdelinger. Vi skyder med papirkugler i opholdsstuen, det er søndag. Der er lækker morgenmad hvis man kan få den ned og bollerne til eftermiddagskaffen er altid større og der er altid rigtigt smør om søndagen. Ud over det, sker der absolut ingenting. Alting ånder ængstlig venten og ingen indrømmer at de føler sig forladte, alene i sygdommen som de færreste forstår. Der er et net af forståelse rundt om en, men det er desværre ren skrivebordsforståelse og ikke rigtig empati. Jeg nåede ikke at læse avisen før min far pludselig står der i et af sine 1200 dollars suits og farfars sølvomviklede stok i et stykke bambus som far helt sikkert har fået slag af. Det var farmor der holdt kæppen. Farfar var forstenet og hovedkasserer for hele Handelsbanken.

Nå, men det var sidste gang jeg så far så tjekket. Næste dag blev han opereret første gang for at få en ny hofte og blev psykotisk ved et satans trylleslag. Nu startede et helvede der førte til hans død. Jeg kommer ikke ind på navnene på dem der ikke ville høre efter, når jeg og en psykiater der er gode venner med min søster stod helt enige om at Serenase ikke kan bruges på nogen. Ingen i denne verden. Men sygstemet kørte videre og far blev opereret vistnok 4 gange og døde så af lungebetændelse, helt sølle og opgivende.

Dagen efter blev jeg så udskrevet og far startede rejsen over floden Styx.