fredag den 19. april 2013

Empireuret hænger i entreen. Hver dag bliver jeg overrasket over skyggen det kaster. jeg tænker tit det er den samme skygge der var  i mine forældres hus. At det er en slags arveskygge. Men det er det ikke. Der var aldrig nogen skygge fra uret dengang. Det hang for langt inde. Helt nede ved pejsestuen. Idag har uret langt mere skygge. Og jeg synes den bliver større i takt med jeg har ejet det i 10 år snart. Jeg tror måske jeg har skrevet om min mors svenske ur før. Men det er jo med ure som med mennesker, de kommer op af og til og nogen gange danner de en fin  skygge. Jeg forstår ikke helt hvorfor den bliver så magtfuld her. Det er som om den flytter væggens røde farve.