far-erindringer af Jens Blendstrup og Martin Budtz

her er kristus i en kirke langt borte. Hjemme hos os var han også mere eller mindre fjern, som en frelse gennem en  rude råbt adspredt. Hvad han sagde blev aldrig rigtigt klart. Det var som et råd man ikke fik fat i, som man bruger livet på at fatte uden held. Hvad var det han sagde dengang? var det noget om kjoler? eller var det om livet. Eller læsø salt? Jeg kan fandme ikke huske det.