den uduelige cirkusartist var kommet ind i periferien i tidernes morgen og siden var blevet hængende som en slags drabant eller udueligt  cirkus bobo himmelegeme. Han var tryllekunstner og havde for vane at trylle alting om. Ofte måtte min mor fjerne tomme mønthylstre og pludselige duer når han havde været der. Det var ikke med min fars gode vilje han kom på besøg. du må forstå gerd, jeg gør det kun af yderste nød.  Jeg bryder mig ikke om denne mands mærkelige kommen og gåen. Ofte er han heller ikke fuld men kun lettere beåndet. Han er en publikumsmagnet og motorcyklist, men jeg bryder mig personligt ikke om ham. Hans stirrende intense øjne. Hans kedelige hang til kapper og tal. Det er altsammen kedsommeligt.  Og jeg lover dig jeg sætter grænsen den dag han fremtryller større ting.  Han har før nævnt forfærdende numre. Ting jeg ikke vil ha i mit hus!  Men de kunne nu godt spille kort sammen. Han fremkalder ganske mange kort.

det skete min mors sy veninder fik lov at komme i audiens hos min far. Det var gerne hvis de havde været der overdrevent længe, dvs. over 30 minutter. Men det var ikke altid min mors syveninder havde lyst. Det virker som om din mand har flere dagsordner. Det forstod min mor jo ikke.  for hende var min far aldeles troværdig.  jeg lå nogen gange og gemte mig under sofaen når de kom i audiens. Om de nogensinde havde følt en pervers lyst i forbindelse med deres fransk kurser? Om de på nogen måde kunne tænkes at bruge deres fransk kursus som en art flugt fra deres røvsyge mand? Om de kunne tænkes at anvende franske gloser som erstatning for kvindelig drift, og trang til kager? Om deres eventuelle venskab med gerd lillian ville indbefatte flere timer hver uge, eller om der ville være tale om nobelt besøg engang om året når han alligevel var til frisør? Om de i så fald kunne udpege disse tidspunkter på forhånd. Om de led af drømme om kvindehersken? småtskårne lår og brændte grimhedsføntørrere hvis brug kunne smitte ellers helt normale nydelige kvinder? for så ville han gerne se sig fri, på vegne af ham selv og på gerd Lillians.  Mange kom aldrig tilbage. Men der var en der kom igen. Det var hende ovre fra stenkløvervej som ligesom min mor havde en høreskade og som for øvrigt hed Rita.

min far gik ikke ind for buddismen. Det er en religion for dem der står på hovedet sagde han.

hunde kan lugte ting vi mennesker ikke kan lugte. Det siges de kan lugte omslag i vejret. det siges de kan lugte når mennesker er uhelbredeligt syge. Det siges de kan lugte slethed og menneskelig ondskab. De kan lugte forår og vinter og sommer. De kan lugte det hele. Men de kan ikke lukke af.  Og derfor er de i et evigt lugt inferno.  Fanget mellem lugten af te, bitre mandler, jovialt vedbend, og mørbanket mørke og gribende gribende grønt.

når min far var ædru ledte han efter tegn på øl. Og det var aldrig med vilje. Men han kunne ikke gå en tur uden nogen eller noget fristede ham over evne.  Så var det en bil der var parkeret forkert, som satte en erindringslavine igang, som krævede lidt væske. Men det kunne også være syner. Pludselige bajere der trådte frem på husmure. snapseagtige kluk over broen til egå.  Mærkelige små mennesker der bukkede sig for meget for min far, så de kom ind under radaren og gjorde ondt værre. Han hadede rædselsfulde små mennesker der bukkede sig for meget. Og riskov var dengang fuld af disse små mænd som havde gjort det til deres vane at dukke op når min far mindst ventede det, på nærende ædru gåture med hans hund. Så kom de der.  Og selvfølgelig blev han lokket. og blev han ikke lokket af de små mænd blev han lokket af vejene.  Det er aldrig skægt at skulle skifte retning fordi der står et hus og ligner en øl. Min far var mange gange på nippet til at holde skansen men så kom solnedgangen og dannede den half and half skumring, som jagede og sugede i den gamle.

tørresnorens hemmelighed

lige før min far blev pensionist vaskede min mor  tøj 5 gange i døgnet. Jo mere uro og helvede indenfor jo flere tøj genstande på tørresnoren.  Til allersidst hang der snørrebånd og poser. Men for det meste var der mening med galskaben mig og niels boede i perioder i vandpytter og i rør. Og min ældste brors jakker lugtede tit af mærkelige fyrenåle.  Nogen gange passede farverne fantastisk med blomsterne. Jeg kan huske en morgen hvor tågen stadig stod over græsset og skuret. Tennis strømperne havde næsten samme farve.  Det så ud som om solen stod op i en tåge af tennisstrømper, som snart ville fordampe eller krybe væk.  den dag i dag kan jeg ikke se mosekonen brygge uden at se tennissokker derude.  Vores have var indkapslet i tøj.  Når vi spillede fodbold ventede vi med at takle til under tørresnoren. Badminton foregik over den. pga tørresnoren foregik studenterfesterne i forhaven. Ingen tænkte den tanke at den kunne tages ned eller blive flyttet. Da mine forældre var døde røg tørresnoren ned, fordi ejendomsmægleren mente det var bedst for helhedsudtrykket, men vi bukkede os alligevel på det stykke. Det var terra tørresnor.  Nogen gange kunne tørresnoren gøre det ud for sommer.  Sådan en nusset vinter hvor alt var sjap kunne 8 skjorter og en skihandske, fremkalde maj eller juni eller august. Det var ganske vist stivfrossent når man kom tæt på. 

En gang om året kom jernmanden forbi for at nedbryde det metal vi ikke forstod. Så slæbte vi alle mulige dinegenoter, præmier, jernsenge og køkkengrej ud til "nedbrydning og videre henkogning i natur." for engangs skyld tror jeg det var noget mine forældre var enige om. De havde også mange ting fra jernalderen, særligt tremmesenge.  kender ud noget til dette rør med piskeris Gerd? nei.  Så er det jern mandens.  Jern manden var altid meget venlig. Jeg tror han nød der var så meget der skulle skæres op. Min far placerede sig på sin stol som han plejede. Og min mor fik hjælp med jernet af os. lugten af krudt og maling hang i luften. Alle døre og skuffer stod åbne. Også de særlige kæmpelåger i det mørke teaktræs skab i gangen som ellers mest brugtes til at glemme familierædslerne som ingen turde sige var grimme.  jernmanden arbejdede både med nedstryger og sav. Det fortaltes han lå inde med bjerge af møtrikker, og fuglebure som var det eneste han ikke kunne komme af med.  Vi havde ingen fuglebure. men vi havde masser af mærkeligt jern. Græslsåmaskinen sagde klonk og klank i flere uger efter.  Mine forældre var utroligt lettede når han var færdig.   Her går man og hegner hinanden ind. Nu var de frie til at købe nye jernmonstre.

jeg vil skide på sammenhængen hr. blendstrup. De skylder mig 886 kroner for øl og smøger. Javel ja. Men uden sammenhæng er deres udlæg omsonst hr. købmand. og de må forstå vi taler om alvorlige begivenheder.  Ved de hvad. Nu har de i 26 år fået bragt varer ud med betaling hver den første og når de så pludselig laver deres aftale om og henviser til oversvømmelsen i Ying Jang provinsen må de forstå jeg som forretningsmand bliver bekymret.

nogen gange havde min far og hans venner været sammen så længe at de var groet sammen. De lignede en gigantisk fuld oliepøl der bumlede rundt og satte sig skævt på alle stole. Hele tiden skulle de til at sige noget, men så glemte de sammenhængen igen.  Når min mor prøvede at tale til min fars gode side fik hun fat i ingemar glans som straks kontaktede fyrsvampen der var umælende.  Vi børn fik besked på at sætte flydespærre op og afvente begivenhedernes gang. Det var sjældent de ikke knækkede fra hinanden.  Men når det skete var det ikke kun alaska der var i fare for at blive forurenet af fede ukvemsord og lange taler. Hallo træffer jeg min far. Nej det lader desværre ikke gøre.  Op mod 100 liter sammenvokset sprutkage bevæger sig boblende og skummede og lallende mod matrikelnummers grænse.  i den situation var det bedste bare at lade oliepølen gå. Bagefter låste vi alle døre til kattegat.

Solen er i sit kælne humør. Det var den også tit da jeg var lille. Sådan nede på siden, helt varm, som en kugle af ild der prøver at fedte sig til en is. Den reder ligesom træernes grene med sit lys.  Her er jeg med al min bamsemave, som en tandlæge af fjern kogende tryghed. vi mennesker kan slet ikke holde os fra den.  Min far kunne ligge i timevis, som en dvask dunstende sprut øgle, nedstyrtet over halv øl.  Når solen var i det humør så han smuk ud. Hvis ikke dette er et menneske, så ved jeg ikke hvad der er et menneske. Vi nærmer os for at stå i dens ild. Plante os.  Indtræffe under lyse omstændigheder.   Hvor ofte har jeg ikke taget billeder af den kun for at se det er de samme som dem jeg tog i sidste uge.  Sol over barn, sol over bro, sol over budcykel.

min far havde en bekendt der arbejdede på Amager trådvarefabrik. Han producerede låger og hegn og trådvarer. Ind mellem sneg han sig til at fremstille groteske hegn.  Det var ikke noget man så let på på trådvarefabrikken. Han blev da også fyret.  Hjemme hos os gik han under navnet trådvare jørgen. selvom det var mange år siden han havde været der. han var vistnok lærer.  Men havde en særlig måde at lægge ordene på, ligesom en strikket sætning bare mere solidt.

Sibylle Mortensen. En af min fars nære kolleger fra hans tid på Galatea kroen. Hendes rødhed fra top til tå gjorde ofte et stort indtryk på de unge mænd når de sad rundt omkring "klubværelse-vandsmægtende" og tankefuldt fordybede i kvinders radiaktivitet. Samtaler førte hun ingen af. Men hun var rød fra top til tå og meget meget meget let på tråden. Erotik blev altid gennemført på en næsten grammatisk vis. Det var, sagde min far, som om hun satte et komma for hvert stød. Når hun ikke forførte unge mænd, sprang hun let fra tagryg til tagryg, som en solsort bare rød.

Min far var meget skeptisk overfor ØK projektet. En ting var som sagt det at jeg ikke fik stilling som direktør, en anden ting var det vi foretog os. Det forekom ham suspekt. I skriver digte, men hvad driver i det til? Det er et fælleskab far, vi læser hinandens digte. Ja tak brummede han, jeg kendte også mange der åd ferietabletter og lignede greven af monte cristo. Men de blev sgu ikke til en skid. Halvstuderede røvere du. Det er hvad i blir. Havde jeg vidst det da jeg sendte dig derover til dit indledede møde med denne Martin Budtz, var du aldrig blevet sendt i vej. Rystende forhold. Narkomaner og langtidsledige drønnerter, falske fuglekonger til hobe. Føj for satan for en flok. I er sikkert også fulde hele ugen. Nej vi arbejder faktisk hårdt på at udgive et tidsskrift. Tidskrift!? er det denne pampflet af urimede smørerier?! Og hvem er disse mennesker Jens. Hvem er de?! Nogen har skrevet i mange år, andre kommer bare ind fra gaden. Ja...så. Ligesom mændenes hjem. Tragisk. Såre tragisk. Gerd. Lav mig nogen æg. Jeg låser døren. Din dreng går af fortabelsens vej. Og det går hurtigt. Menneskebarn hvad skal der da blive af dig.

forleden faldt jeg over det her foto i mappen: Farfars fraklip. På bagsiden står der Ina 1935. Men dette er min stol som den står i opgangen. Jeg arvede altså ikke bare den her stol. Jeg arvede den med indhold. Det er derfor min egen hund altid ligger for højt om natten når jeg ikke kan sove og går ned for at spise noget natmad. Den stol er foræret mig med indhold. 14 generationers brune væsner. Så tror da fanden den ligger og gøer med faste intervaller. Det ville jeg også gøre hvis jeg skulle bygge rede på toppen af 6 terriere og en bunke boxere fra grundtvigsvej 18 1925-72. Bagved slangen han fortsat råber gennem.

Søn! Når du har indrettet dit herreværelse, skal du lade det gro til. Før eller siden kommer der planeter til. Dem skal du lade hænge og evt besøge når du er i stødet dertil. En ting der det liv du lever med din kone, noget andet er dit eget sted. Sørg for at adskille de to verdner. Lev alene når du skal. Mennesker der ikke har deres eget sted, går før eller siden under i slåbrok og brokbind. Indtag rigelige mængder nervenedbrydende proviant, og se så op på dine planeter. for satan dreng. Er det ikke pragtfuldt. Kloder af damp, beboet af nøgne damer, ligner altid lamper til forveksling. Men det skal du ikke lægge så meget i.

Det er så underligt. Når fædre går under, går de under med hele deres verden. jeg kan huske jeg synes landskabet var helt tomt, fordi han havde trukket hele lortet med sig ned, bortset fra den her lille kone, der lå som en træt bøje i vragresterne. Som enhver far, havde han kaldt os til sig lige inden, for at dele sit rige, før det var for sent. Men manden kunne ikke give sit rige videre. Det hørte jo til ham. Der lød en svuppen så var det væk. 74 års bygninger, veje, indfraststruktur, sjælelige vægtapeter, pauker til fest, og udenomsparlamentariske tiltag til hverdag. Forbindelserne bagud til tip tip Erik og de andre orgelbyggere. Særlige formuleringer, måder at låse sig inde på. Rasende. Ublufærdigt. Direkte. Aldrig diskret. De tager det jo med sig. Men lige før de dør får man lov at kigge dem ind i øjnene, og så ser man 12 milliarder år bagud. Hele sammenhængen, gennem de her morfinfyldte øjne, hele sammenhængen. Kig så. Se. og fat. Hvis du har evnerne til det. Ellers bare glo. Det er også en afsked.

Men selv da han var ved at dø, holdt han ikke op med at være tilstede. Den sidste gang han var i Rude var han svag og afkræftet. Buler på halsen blev bundet inde med halsklude. Men trykkede han dem ind i halsen kom de ud i maven. Min far var derfor meget fed bestemte steder. Kræftfed. Dvs uendelig tynd nogen steder og uendelig spændt andre. På det tidspunkt var lungerne ved at være fyldt med vand. Han brugte sprutten som åndedrætsværn og blev mægtig fuld, indtil han glemte han var fuld og fik smerter og måtte drikke mere for at genvinde overskuddet og fuldskaben der holdt døden fra livet. Hvis bare han havde fundet den rette blanding tror jeg sagtens han havde kunne snyde døden. Tilstrækkelig fuld kunne han alt. Skide på døden, drikke sig fra sans og samling, smadre flasker i dødsriget og vende hjem, styrket. Alkohol ødelagde ham, men alkohol skabte ham også. I hvert fald var den den far jeg kendte.

Pibe pUF PUF

Når barnet fylder 13 skal ha ha en pibe og en snaps og så skal han ellers koncentrere sig om at udvikle skæg. Kommer skægget ikke af sig selv, kan han evt male det på sig. Eller hvis livet vil det, kan forskellige skræmmeøvelser også med held bruges til at udvikle det. I dette tilfælde vil skægget ganske vist ofte blive gråt. Således sagde faren, kort før den store konfirmation, som han forberedte med omfattende druk i dagene forud. Min mor brækkede armen på vej hjem fra kirken, men var alligevel i stand til at servere for gæsterne. Min far lagde vist ikke mærke til noget, men han sad også godt, mellem gross gretchen og Lilly, en god bekendt og escort dame der dengang kom sammen med Adam hendes ruffer, og tyran. Konfirmationen forløb planmæssigt. Der var kun 2 slagsmål. Men masser af Poul Dissing og krammere og fald på trapper. Det var heller ikke mig der havde inviteret mine gæster. Til gengæld fik jeg min første pibe og en ronson lighter. Jeg følte mig utrolig stor. Og moden som ind i helvede. 2 år senere var jeg stadig kun en meter og femogtres, til gengæld var jeg rigtig god til at hoste blod og se gul ud i hovedet. Men da jeg var også gået over til min fars herlige hvide kings.

Dyr der betragter et menneske intenst fremkalder før eller siden et kødben eller en bevægelse hen imod en gåtur med dette dyr. For min far forekom dyr magiske. De dirker sig ind i dit bryst og gennemtvinger handlinger der i og for sig ligger udenfor dette menneskes vilje. Ofte indtog min far cigaretter imens han redegjorde for "fremmede væsners sårhelende kraft, i monologer der kunne strække sig over timer. Disse dyr min søn, skal du opsøge så snart du føler dig svag. De er ikke bare angstdæmpende. De er stemningsstabiliserende. De heler ålerusernes kedelige indhold i at komme ud. Jeg var 35 da jeg endelig fulgte hans råd. Daglige gåture er kimen til min succes i hvidevarebranchen.

jeg har arvet min fars drømme. I min familie arver vi sjældent kun møbler. Fra min far fik jeg følgende drømme skrevet ind i testamentet. 12 om gæld. Som regel til købmanden i Store Regnegade. Formfuldendte breve. Al den tiggergang. Deres usvigeligt U.Blendstrup. 20 om adling. Oftest ser jeg mig selv i uniform på besøg hos min fars svenske svigerfamilie i Mølndal. MIn mors gigantiske svenske overlægefar rækker min far en kniv med sildesalat og stikker den i brystet på ham. Istedet for at dø antager min far træk af personerne fra kong salomons miner.
Mareridt. Ikke mange. Min far led ikke af mareridt særligt tit. Levende begravet går han rundt som overtjener i det sunkne Titanic. Lyden af de blege knoer der banker på kahytdøre forekommer mig rædselsvækkende, mens der balanceres med en bakke med blegt mad og vin i karaffel. Your Breakfast madame? Rusten driver fra de oplyste korridorer. Han har været overtjener alene i mange år. Drømt så dybt i hjernebarkens morianergrav at det kun kan drømmes til ende. Mareridtet om at være fanget i en defekt elkoger. Uendelig langsom opløsning blandt kalk. Drøm om den kvinde han aldrig fik. Anette fra Virum. Pragtfuld kvinde. I drømmen kan jeg mærke han virkelig har drømt hende til. Hun Anette fremstår rapkæftet, smilerynket og vital, og brysterne, jeg tør slet ikke nævne brysterne, jo de er placeret i affyringsramper på space kennedy. I drømmen følger jeg nedtællingen. Enorme brændstof-raketter, min fars og mange andre mænds kærlighed til hende, brøler brysterne til vejrs, hvorpå jeg omkommer i tårevædede stikflammer. Fra da af er der kun samtaler med hans majestæt kong kristian d. 9. I testamentet er drømmen om Anette markeret med rødt. Måske fordi der var tale om en livslang ugengældt kærlighed. Sådan er der jo så meget.

Karl Kristian Neger

Han havde en ubændig trang til at være neger. Det var længe før der var noget der hed politisk ukorrekt. Og det var heller ikke rascisme der drev ham. Men simpelthen en trang til at male sine læber lyse og sit ansigt sort. At fremstå dunkel. At Være begavet nusset. At gide farven. Pludselige danse kunne optage ham i dagevis. Hans forbindelse til min far fremstår tvetydig. De havde begge arbejde på kolonien Filadelfia i Dianalund. Han mestrede skruen uden ende, en term min far brugte for mental udvridning af sjælelig slam. Det var startet ganske tidligt med en enkelt streg i forbindelse med en leg i noget mørkt vand. da han kom hjem og så han var sort på kinden følte han en brændende lyst. Jeg er kun fuldendt hvor jeg er sort mumlede han. Mor jeg vil være neger havde han sagt. Det hedder ikke neger mit barn, det hedder sort. Så lad mig være sort befalede han. Og dermed blev det. Mørk gik han gennem livet. Fortvivlelse prægede hans psykoterapeutiske praksis. mørke malerier med store blege øjne var placeret i venteværelset. Det mindede om et fremmed sted. Han er en god terapeut men menneskene foragtede ham. Skal du op til negerterapeuten hviskede de. Gid han dog var blond. Hvorfor vil han være neger? Hvad er det han søger i det mærkelige mudrede ansigt? tilsidst han søgte konsensus. Dametøj hjalp hans geninslusning i vort samfund. Dametøj og Hellerup svømmeklub. Sproget var dog vedblivende besynderligt kunstigt. Han talte som var han altid lige blevet ramt af en giftpil. Da det mørke menneske gik bort farvedes jorden hvor han lå. men lidt efter lidt, optog blomsterne den stærke farve. Negerblomster gror. Skosværte sten ligger.